Xerox’ IntegratedPLUS med automatiseret farvestyring tilbyder en enkelt farvestyringsløsning til hele printerflåden – den idelle løsning for print- og medievirksomheder, der har brug for at farvestyre flere forskellige trykmaskiner på ét eller flere steder.

IntegratedPLUS giver farvestyring med web-vært, som problemfrit kan integreres med produktionsprintenheder. Denne løsning har nogle enkle indstillinger, som gør det nemt at overvåge printenheder og styre en flåde af printere fra ét centralt sted.

Løsningen forbedrer produktiviteten, sænker omkostningerne ved at gøre farvestyringen mere forudsigelig og effektiv, reducerer mængden af manuelle fejl og øger effektiviteten i arbejdsprocesserne.

Løsningens vigtigste funktioner:

  • Hjælper med at sikre forudsigelige og nøjagtige farver gennem hele produktionsprocessen
  • Kombinerer problemfrit en cloud-server, lokale applikationer og effektive digitale grænsefladeløsninger til produktionsprocesser
  • Automatiserer printerovervågning, fjernadministration af farveressourcer og foruddefinerede arbejdsgange og printergenoprettelsesprocedurer
  • Validerer Xerox DFE- og printerindstillinger for at sikre, at printeren og DFE udgør den bedst mulige matchning i forhold til de oprindelige, godkendte udskrivningsbetingelser
  • Udfører databeregninger og analyser hurtigt og professionelt med cloud-styring
  • Fjerner behovet for at køre lokale printerfarvestyringspakker flere forskellige steder med brug af forskellige udgaver eller indstillinger til at analysere farvedataene
  • Inkluderer support fra Xerox Professional Services for at sikre, at arbejdsprocesserne får et problemfrit forløb

Læs flere detaljer i den vedhæftede engelske pressemeddelelse.

Om Xerox
Xerox er med til at ændre, hvordan verden fungerer. Med vores ekspertise indenfor print, forretningsprocesser- og analyser, automatisering samt brugerindsigt, udvikler vi arbejdsprocesser der giver øget produktivitet, effektivitet og brugervenlighed. Vi arbejder i 180 lande, og vores over 140.000 ansatte udvikler innovation og leverer løsninger, der gør en reel forskel for vores kunder – og deres kunder. Den 29. januar 2016 meddelte Xerox sine planer om at dele selskabet op i to uafhængige børsnoterede virksomheder: Den ene del vil fokusere på outsourcing og forretningsprocesser og den anden på dokumentteknologi. Xerox forventer at opdelingen er gennemført med udgangen af 2016. Se mere på www.xerox.dk.

For mere information, kontakt:
Nicolai Lund, adm. direktør, Xerox Denmark
tlf.: 88 17 88 17, E-mail: nicolai.lund@xerox.com

Stine Taulborg Michaelsen, PR-rådgiver, Discus Communications,

tlf.: 33 38 43 09, E-mail: stm@discus-communications.dk