Xerox ConnectKey øger produktiviteten med nye innovative apps og flere muligheder for multifunktionsprintere

Xerox har netop lanceret nye muligheder for, hvad multifunktionsprintere (MFP’ere) kan udføre  på arbejdspladsen via ConnectKey®-teknologien. De 14 Xerox ConnectKey i-Series multifunktionsprintere er udstyret med apps, der er klar til brug, øger tempoet på papirafhængige forretningsgange og gør det lettere for brugerne at samarbejde og udføre opgaverne mere effektivt.

“Forestil jer en MFP, der kan oversætte et dokument til mere end 35 sprog eller blive tilpasset, så det matcher kundens eksakte behov,” udtaler Jim Rise, senior vice president, Office and Solutions Business Group, Xerox. “ConnectKey- printerne i i-Serien tilbyder disse muligheder – og mere til. De gør det muligt for virksomheder at gå videre end print, scanning, fax og kopiering – og giver partnerne nye redskaber og indtjeningskilder.”

MFP’ere bygget på ConnectKey-platformen, der er en kombination af teknologi og software, giver en afgørende fordel til små og mellemstore virksomheder, og   Xerox er netop blevet hædret for sine ConnectKey MFP-løsninger af researchvirksomheden IDC1.

Udvidede muligheder for multifunktionsprintere

ConnectKey-printerne tilpasser sig den måde, virksomheden arbejder – on-the-go, virtuelt eller cloud-baseret. Det tillader virksomheden at imødekomme aktuelle trends, udfordringer og muligheder.

  • Den nye Xerox Easy Translation Service app giver partnere og virksomheder nye muligheder for at kombinere sprogservice og -teknologi2 Den nye service kan sikkert og nemt oversætte forretningskritisk information til mere end 35 sprog og ultimativt tilføre virksomheden en konkurrencemæssig fordel og partnere en ny indtjeningsmulighed.
  • Xerox App Studio 3.0 giver partnere mulighed for at bygge og tilpasse multifunktionsprintere via simple skabeloner, der modificerer og individualiserer brugerfladen til at passe til forretningsgangene. For mere sofistikeret tilpasning findes der Personalised Application Builder (PAB) programmet, der lader brugeren forbinde sig med andre og derigennem bygge komlekse apps, der møder deres unikke workflow-behov.

Gør den mobile arbejdsstyrke mere effektiv

For at give medarbejderne redskaber til at kunne printe fra mobile enheder er ConnectKey-printerne designet med apps direkte i brugerinterfacet.

  • Med @PrintByXerox App’en, en fri mobil cloud printløsning, kan medarbejdere og gæster printe sikkert fra enhver mobil eller netværkstilsluttet enhed, der er koblet op til en multifunktionsprinter, alt sammen via en enkel e-mailadresse – og uden brug af it-support.
  • QR kode App’en lader brugeren tilslutte sig en ConnectKey MFP, via en simpel scanning af en QR-kode med en telefon eller tablet, for derefter at printe eller scanne dokumenter uden videre.

Lettere adgang til Cloud Services via Apps

Xerox App Gallery er pre-installeret direkte i brugerinterfacet for nemt at give brugerne adgang til en vifte af apps fra Xerox og partnere.

Mobile Link App’en er nu også tilgængelig på iOS og Android og lader brugerne skabe one-touch automatiserede workflow på deres mobile enheder, der kan styre en Xerox MFP og sende dokumenter til en fax, som e-mail eller til cloud-baserede services som Box, Dropbox og Google Drive.

“For at opnå succes i dagens erhvervsliv må man som partner være i stand til at levere service ud over hardware,” udtaler Stefan Nilsson, CEO, Foxway International, en af Xerox’s udviklingspartnere. “Ved at integrere ConnectKey-teknologi og Foxway app cloud, skabt med PAB-programmet, nyder vores slutkunder godt af udvidede muligheder og nye funktioner.”

Forbedret sikkerhed

Xerox ConnectKey-teknologien fortsætter med at tilbyde beskyttelse mod interne og eksterne trusler døgnet rundt. Med sikker print- og scan-kryptering, samt sletning af printjob, når man tænder maskinen, kan virksomheder sikre, at deres dokumenter forbliver fortrolige og beskytte sig selv mod sikkerhedsbrud.

Tilgængelighed

ConnectKey multifunktionsprinterne er nu klar til bestilling på alle markeder.

 

Om Xerox

Xerox er med til at ændre, hvordan verden fungerer. Med vores ekspertise indenfor print, forretningsprocesser- og analyser, automatisering samt brugerindsigt, udvikler vi arbejdsprocesser der giver øget produktivitet, effektivitet og brugervenlighed. Vi arbejder i 180 lande, og vores over 140.000 ansatte udvikler innovation og leverer løsninger, der gør en reel forskel for vores kunder – og deres kunder. Den 29. januar 2016 meddelte Xerox sine planer om at dele selskabet op i to uafhængige børsnoterede virksomheder: Den ene del vil fokusere på outsourcing og forretningsprocesser og den anden på dokumentteknologi. Xerox forventer at opddelingen er gennemført med udgangen af 2016. Se mere på www.xerox.dk.

1 IDC MarketScape: U.S. Smart Multifunction Peripheral 2014-2015 Vendor Assessment, March 2015, IDC #254761e_Xerox: Competitive Analysis, af Keith Kmetz

2 Common Sense Advisory, The Language Services Market: 2015, af Donald A. DePalma, Hélène Pielmeier, Robert G. Stewart og Stephen Henderson

For yderligere information:

Nicolai Lund, adm. direktør, Xerox Denmark
tlf.: 88 17 88 17, E-mail: nicolai.lund@xerox.com

Jesper Henriksen, PR-rådgiver, Discus Communications,

tlf.: 33 38 43 03, E-mail: jhe@discus-communications.dk

Note:  For at modtage RSS nyheder: http://news.xerox.com.

For kommentarer, industrinyt m.m.: http://www.linkedin.com/company/xerox, http://twitter.com/xeroxhttp://simplifywork.blogs.xerox.com, http://www.facebook.com/XeroxCorp, http://www.youtube.com/XeroxCorp.

Xerox®, Xerox og Design® og ConnectKey®  er varemærker tilhørende Xerox i USA og/eller andre lande.