Hvordan gør man branchens mest produktive printer til digital farveproduktion endnu bedre? Du får en femte farvemulighed, kan booste maskinens oppetid og vælge mellem tre hastighedsvarianter – det er nogle af de nye funktioner i den nye Xerox iGen® 5.

Ifølge InfoTrends1 vil markedet for digital produktion i farver vokse fra omkring 60 milliarder sider i dag til 87 milliarder sider på verdensplan i 2018. Der er dermed gode vækstmuligheder for serviceleverandører i print-branchen.

Tusindvis af iGen-printere skaber milliarder af brochurer, plakater, fotobøger og direct-mail – ofte personaliseret og altid i de klareste farver. Med iGen-platformen stiger produktionseffektiviteten med op til 25%, da der skal bruges mindre tid på genoptryk, kvalitetskontrol og opsætning af opgaver. Dette er med til at gøre iGen-maskiner til de mest produktive digitale printere på markedet.

“Siden vi introducerede iGen-platformen i 2002 har vi revolutioneret markedet for digitalt farveprint,” fortæller Peter Dollerup, salgsdirektør for Graphic Communications. ”iGen5 kan brugerdefineres til at møde brugerens behov for volumen, applikationstype og farver – alt imens den har branchen bedste oppetid.”

Printleverandører kan vælge iGen®5 150 Press (150 ppm), iGen®5 120 Press (120 ppm) eller iGen®5 90 Press (90 ppm), og med ny skalérbar arkitektur kan brugeren let opgradere fra én hastighed til en anden.

Med en femte valgfri farve kan brugeren lettere matche et bredere udvalg af Pantone®-farver eller ukendte spotfarver, uden at det går ud over produktiviteten. Orange, grøn eller blå kan vælges som supplement til CMYK og kan fastholde særlige farver uden at flytte korte kørsler til offset.

Af andre features kan nævnes:

  • En EFI Fiery eller Xerox FreeFlow® Print Server til automatisering og integrering af workflow-processen fra start til slut.
  • Standard eller mat dry ink-muligheder, så printeren kan skabe unikke og iøjnefaldende print/applikationer.
  • 660mm ark-størrelse til at køre flere opgaver, såsom 6-fløjede brochurer, pjecer, lommefoldere og direct mail-kampagner.
  • 2400 x 2400 dpi billedbehandlingssystem, Object Oriented Halftoning, Xerox Confident Colour og Auto Density Control til at give stabil billedkvalitet.
  • En lang række inline efterbehandlings-løsninger, inklusiv Xerox IntegratedPLUS Finishing og Dual Mode arkføder til at styre opgaver med forskellige efterbehandlingskrav.

iGen5 komplementerer eksisterende løsninger i iGen-familien – iGen®150 og iGen4®Diamond Edition – ved at fortsætte med at udvide antallet af applikationer, der kan produceres ved hjælp af Xerox’ udvalg af farver til professionelt print.

Tilgængelighed

iGen5 150 Press og EFI Print Server er tilgængelig allerede nu.

iGen5 120 Press, iGen5 90 Press og FreeFlow Print Server er tilgængelige til september.

Om Xerox

Xerox er en global service-, teknologi- og dokumenthåndteringsvirksomhed, der hjælper andre virksomheder med at ændre den måde, de styrer deres forretningsprocesser og information på. Xerox har hovedkontor i Norwalk, Connecticut, USA, og mere end 130.000 medarbejdere, der servicerer kunder i 180 lande. Sammen skaber vi service, printudstyr, hardware og software teknologi til informationshåndtering. Læs mere på www.xerox.dk.

 

For yderligere information, kontakt venligst:

Peter Dollerup, Salgsdirektør Graphic Communication, Xerox A/S,

tlf.: 88 17 88 17, E-mail: peter.dollerup@xerox.com

Jesper Henriksen, PR-rådgiver, Discus Communications,

tlf.: 33 38 43 03, E-mail: jhe@discus-communications.dk