Med to Xerox CiPress® 500 Production Inkjet printere i deres portefølje forbedrer KGM og Intelligent Document Solutions (IDS.com) nu deres aktiviteter og producerer endnu flottere og mere imponerende marketingmateriale.

Maskinens vandfri blæk og uncoatede offset-papir reducerer omkostningerne og er derfor velegnet til at producere store mængder transaktions- og salgsmateriale billigere end tidligere.

Svenske KGM, som er en af Europas største logistiskvirksomheder, bruger CiPress for at øge produktiviteten og skalérbarheden for de millioner af applikationer, der printes for finansielle institutioner, samt for forsikrings- og telecom-kunder.

“Vi er aggressive i vores investeringer, så vi kan øge vores markedsandele og samtidig forblive profitable. Ved at installere endnu en CiPress-printer kan vi opretholde det momentum, som vi opnåede med den første maskine,” siger Göran Lönndahl, CEO hos KGM.

Med printerne bevæger KGM deres kunder væk fra statiske, fortrykte oplag til et miks af digital og printet kommunikation. Et eksempel er kunden Swedbank Robur, som servicerer et stort antal kunder. KGM gør dokumenterne tilgængelige online eller bruger CiPress til at printe dem med billeder, farver og grafik i høj kvalitet.

Den miljøbevidste bank, såvel som mange af KGMs kunder, er især glade for maskinens harpiks-baserede blæk, som gør det lettere at anvende genbrugspapir.

Printeren er den eneste højhastighedsprinter på markedet, der lever op til certifikatet ”good deinkability” (god evne til fjernelse af blæk) af INGEDE, den internationale forening for blækfjerningsindustrien.

Amerikanske IDS.com, der arbejder med sikker print og digital produktion af information, ser CiPress som et konkurrenceparameter, fordi den strømliner produktionen. Omkostningsbesparelser og produktivitetsforøgelse har været mulig, fordi et fortrykt ark kan erstattes med almindeligt hvidt papir. Turnaround-tiden er forbedret og lagerkapaciteten ligeså, hvilket har skabt den forbedring, som IDS.com ønskede med de to printere.

“CiPress er drivkraften bag den højhastigheds-farveproduktion, der var nødvendig for at modernisere vores produktion,” siger William Hayden, CEO hos IDS.com. ”Printerne vil sikre vores position som branchens førende.”

Ifølge Wendy Lokken, President hos IDS.com, så har printernes farvekvalitet, hastighed og forskellige funktioner åbnet for nye muligheder i vertikale markeder. ”Med evnen til at udvide vores kapacitet, er vi bedre rustet til at øge vores omsætning”.

“Kunder med flere installationer – nu op til fem – er et sandt bevis på, at CiPress leverer imponerende resultater,” siger Dustin Graupman, Vice President for Inkjet Business hos Xerox. “Det bekræfter også det value proposition, at en printerløsning til almindeligt papir, som CiPress, virker, og de fordele, der er i farvekonsistensen ved solid ink, maksimerer vores kunders produktivitet.”

Xerox’ FreeFlow® Print Server hjælper begge virksomheder med at forøge deres produktivitet ved at håndtere flere, komplekse printjobs uden at gå på kompromis med printhastigheden. Samtidig garanteres output-konsistens mellem de to maskiner takket være de avancerede farvestyringskontroller, der ligger i serveren, kombineret med printerens stabile produktionsevner.

 

Om Xerox

Xerox er en global service-, teknologi- og dokumenthåndteringsvirksomhed, der hjælper andre virksomheder med at ændre den måde de styrer deres forretningsprocesser og information på. Xerox har hovedkontor i Norwalk, Connecticut, USA, og mere end 140.000 medarbejdere, der servicerer kunder i 180 lande. Sammen skaber vi service, printudstyr, hardware og software teknologi til informationshåndtering. Læs mere på www.xerox.dk.

For yderligere information, kontakt venligst:

Peter Dollerup, Sales Manager Graphic Communication, Xerox A/S,

tlf.: 88 17 88 17, E-mail: Peter.dollerup@xerox.com

 

Synne Eriksen, PR-rådgiver, Discus Communications, tlf.: 33 38 43 08

E-mail: s.eriksen@discus-communications.dk